Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Antimobbestrategi

Antimobbestrategi for Vesterkærets Skole

På Vesterkærets Skole har vi udarbejdet følgende antimobbestrategi, så vi sikrer og skaber tydelighed i, hvordan vi arbejder forebyggende og indgribende med og mod generel mobning og digital mobning. Baggrund for antimobbestrategien er regeringens ønske om, at alle børn og unge får en god start på livet og har gode muligheder. Skoleforvaltningens målsætning er ligeledes:

”Alle skal have en ven”. Det indebærer blandt andet, at børn og unge skal have en tryg barndom uden mobning.

Derfor har vi på Vesterkærets Skole valgt at have følgende mål for vores antimobbestrategi:

  • Alle børn og unge har ret til at være en del af positive, faglige og sociale læringsfællesskaber.
  • Vi vil udbrede den nyeste viden om, at mobning er et gruppefænomen.
  • Synliggøre handlinger og værktøjer til forebyggelse og bekæmpelse af mobning både off - og online.
  •  Vi vil engagere alle voksne og børn til at påtage sig et fælles ansvar for forebyggelse og bekæmpelse af mobning.

For at kunne håndtere dette, har vi valgt at definere mobning ud fra følgende definition:

Mobning er et gruppefænomen, som ikke udelukkende kan hænges op på enkeltindivider.

Mobning er ikke et isoleret problem mellem mobber og mobbeoffer, men skal ses i en social kontekst.

Der er forskel på drilleri og mobning. Der kan være drillerier, når børn og unge er sammen, men mobning er kendetegnet ved, at det foregår regelmæssigt over tid.

Vesterkærets Skoles værdigrundlag i forhold til mobning er:

Vesterkærets Skole er en venlig skole, hvor vi smiler og tager os af hinanden. En skole, hvor man ikke mobber. Vesterkærets Skole vil gerne udvikle gode klassekulturer, hvor der skabes en forståelse for den forskellighed, som vi alle har.

Handleplaner til forebyggelse af mobning

Mobning kan ikke alene løses af skolen, derfor vil vi på Vesterkærets Skole involvere mange samarbejdspartnere, når vi arbejder forebyggende og indgribende med mobning. I vores antimobbestrategi har vi haft involverende processer med lærere, pædagoger, elever og forældre, således at vi sammen kan arbejde med at skabe en mobbefri skole.

Forebyggelse kan kun ske i et samarbejde mellem skole og hjem. I denne plan er indskrevet, hvordan vi på skolen vil arbejde med mobning. Dette skal følges op af et arbejde i hjemmet. Forældre skal snakke med deres barn om, hvordan deres barn har det i skolen, og om at man ikke mobber andre børn. Vi har derfor i vores antimobbestrategi indtænkt, hvordan elever, lærere/pædagoger og forældre kan arbejde med mobning.

Forebyggende arbejde med generel mobning i skolen

  1. Afdelingerne sikrer, at der eksisterer et fælles normsæt og herunder regler, der skal forebygge at mobning opstår. Der skal i de enkelte afdelinger være tilstrækkelig viden om mobning. Der skal arbejdes med at skabe gode klassekulturer og gode relationer eleverne imellem, hvor der også arbejdes med at skabe forståelse for forskellighed. Vi skal acceptere forskellighed, at der er hierarkier i børne-/ungegrupper, men der skal være plads til alle!
  2. Hver klasse arbejder ud fra ovennævnte rammer. Klasseteamet sikrer, at der i elevgruppen arbejdes med en forståelse af mobningens dynamik som et led i det nødvendige arbejde med børns/unges sociale kompetencer og klassens sociale liv. I indskolingen sker der en koordinering af arbejdet mellem DUS og skoledel.
  3. Der arbejdes bevidst med det sociale aspekt og trivsel i forbindelse med emnedage for hele skolen.
  4. Der indføres venskabsklasser på skolen.
  5. Der skal ske en synliggørelse af skolens værdikamp mod mobning på og uden for skolen.
  6. Skoleledelsen og hele skolens personale har et fælles ansvar for at bekæmpe mobning.
  7. Hver afdeling skal have synlige mobberegler.
  8. Antimobbestrategien udsendes på skolens hjemmeside og udfoldes.
  9. Der skal ske en udvikling af aktivitetsmulighederne i pausearealerne ude og inde. Dette vil ske løbende alt efter skolens økonomi og skolens fysiske rammer.
  10. Skolens elever har en kontaktlærerperson, som de kan tale og henvende sig til, hvis de oplever sig mobbet. Kontaktlærerpersonen skal via sin relation være med til at skabe tillid til, at det er trygt at gå til en voksen og fortælle om mobning. I indskolingen kan det også være kontaktpædagogen, som eleven henvender sig til. I mellemtrinet og udskolingen vil det typisk vil være kontaktlæreren, som eleven taler med, men har eleven i disse afdelinger en god relation til en pædagog, er det vedkommende, som eleven skal tale med.
  11. Afdelingens forebyggende arbejde herunder regler evalueres blandt forældre, elever og klassens lærer/pædagoger minimum én gang årligt i elevrådet, i skolebestyrelsen og på afdelingsmøder.

Konkrete forslag til at forhindre mobning i skolen

  • Emnedage, hvor der blev sat fokus mobning og trivsel.  
  • Legepatruljen, hvor børn hjælper børn i frikvarterene.
  • Fokus i trivselsarbejdet på, hvornår det er mobning, og hvornår det er drillerier.
  • Fokus på klassekulturen og forståelsen af forskellighed.
  • Store venner og venskabsklasser.
  • Forebyggelse med samarbejdsøvelser, trivselssnakke, cooperative learning og classbuilding.
  • Tage kontakt til skolens trivselsperson for at få inspiration og input til arbejdet med/mod mobning.
  • Være gode rollemodeller.
  • Informere om børnetelefonen og andre som kan hjælpe.
  • Have tydelige og synlige klasseregler.
  • Hjælpe til med legeaftale, når der er frikvarter.
  • Tydeliggøre, hvem børnene hvem skal henvende sig til.
  • Små happenings på skolen som styrker fællesskabet. Fx store badedag, en gruppe børn og en voksen der laver noget for andre (bager vafler, siger godmorgen i døren, laver antimobbeplakater).
  • Udvikle et stærkt sammenhold her på skolen, ved at hele skolen laver ting sammen.

 

Indgribende arbejde med generel mobning i skolen

  1. Et problem bliver synligt/erkendes. Klasseteamet er forpligtet til at tage en elevs henvendelse alvorligt. Der tages udgangspunkt i offerets oplevelse af en situation.
  2. Teamet drøfter problemet og beslutter tiltag i klassen. Dette kan omfatter: elevsamtaler, gruppe/klasse samtaler, arbejde med mobningens dynamik og aktører og inddragelse af interne/eksterne samarbejdspartnere. Hvis skolen vurderer, at der er tale om mobning skal der inden for 10 arbejdsdage udarbejdes en handlingsplan (se bilag med handlingsplan).
  3. Eleven/elever og forældre bliver kontaktet, og der drøftes i fællesskab en løsning, og hvordan man kan samarbejde herom. Udgangspunktet er handlingsplanen, som består af forskellige faser afhængig af mobningens omfang og indhold.
  4. Tiltag iværksættes. Evt. inddragelse af eksterne netværk.
  5. Opfølgning og evaluering på iværksatte tiltag jf. handlingsplanens faser.
  6. Ledelsen skal inddrages i alle sager om mobning.

 

Forebyggende arbejde med digital mobning i skolen

Digital mobning forstås som krænkende, nedværdigende og ekskluderende handlinger, som børn og unge udsættes for via sociale medier. Den digital mobnings definition lægger sig om ad vores overordnet definition på mobning, hvor mobning er et gruppefænomen.

1. Afdelingerne sikrer, at der eksisterer et fælles normsæt og herunder regler, der skal forebygge at digital mobning opstår. At der i de enkelte afdelinger er tilstrækkelig viden om digital mobning.

2. Hver klasse arbejder ud fra ovennævnte rammer. Klasseteamet sikrer, at der i elevgruppen arbejdes med en forståelse af den digital mobnings dynamik som et led i det nødvendige arbejde med børns/unges sociale kompetencer og klassens sociale liv. I indskolingen sker der en koordinering af arbejdet mellem DUS og skoledel.

3. Skolens elever har en kontaktlærerperson, som de kan tale og henvende sig til, hvis de oplever sig mobbet via de sociale medier. Kontaktlærerpersonen skal via sin relation være med til at skabe tillid til, at det er trygt at gå til en voksen og fortælle om digital mobning.

4. Afdelingens forebyggende arbejde herunder regler evalueres blandt forældre, elever og klassens lærer/pædagoger minimum én gang årligt i elevrådet, i skolebestyrelsen og på afdelingsmøder.

Konkrete forslag til at forhindre digital mobning i skolen

I det daglige og øvrige arbejde med trivsel, har vi for øje at give eleverne kompetencer til at færdes sikkert på nettet, og til at skelne mellem, hvad der er i orden, og hvad der ikke er i orden i den digitale kommunikation. Konkret arbejder vi med:

  •  Forløb om netetik og mobning på nettet understøttet af SSP.
  • ”Dit liv på nettet” gennemføres obligatorisk i 2., 4., 6. og 8. klasse.
  • Tage kontakt til skolens trivselsperson for at få inspiration og input til arbejdet med/mod digital mobning.

 

Indgribende arbejde med digital mobning i skolen

Hvis den digitale mobning er foregået eller opdages på skolen, følger vi den handleplan der er for håndtering af mobning generelt.

Hvad kan forældrene og skolebestyrelsen gøre i arbejdet mod generel mobning?

  •  Bestyrelsen kan italesætte værdigrundlaget og ”DNA´en” om åbenhed.
  •  Bestyrelsen er en del af en fælles introduktion til alle.
  •  Bestyrelsen orienteres om forløb omkring enkelte børn, som der laves et speciel forløb for.
  •  Bestyrelsen skal hjælpe med, at forældregruppen får en fornemmelse af fælleskabets styrke. Vi kan grine og græde sammen.
  •  Arbejde med en forældrekultur, som er inkluderende.
  •  Arbejde med ”Den gode klasse” og en forståelse af, at børne - og forældregruppen er mangfoldig med forskelligheder.
  •  Forældre skal deltage i arrangementer på skolen, også når børnene bliver ældre.
  •  Forældre kan tage kontakt til kontaktlærer eller kontaktpædagog og tale med de professionelle om de ting, de hører og oplever, så alle skærper deres opmærksomhed mod mobning.
  •  At der er klasseforældreråd, som er garant for klassearrangementer, etablerer legegrupper, aftaler i fritiden osv.

 

Hvad kan forældrene gøre i arbejdet mod digital mobning?

Når vi skal forsøge at undgå digital mobning har forældrene en væsentlig rolle - ligesom samarbejdet mellem skole og hjem og forebyggende forløb i undervisningen også er vigtige. Vi har en forventning om, at forældre også imødegår de problematikker, den digitale teknologi har medført og hjemme interesserer sig for deres barns færden og aktivitet på nettet. Barnets liv på nettet er en stor og betydningsfuld del af hans/hendes virkelighed og skal tages lige så alvorligt som oplevelser og erfaringer fra den fysiske verden. Det er derfor vigtigt, at der derhjemme tales forebyggende med jeres barn om, hvilken slags opførsel, der er i orden på nettet og hvilken, der ikke er.

Hvis et barn udsættes for digital mobning:

  •  Tal først og fremmest med barnet om, hvad der er sket.
  •  Få barnet til at vise dig sms'en/opslaget og tag om muligt et screenshot.
  •  Tag kontakt til mobberens/mobbernes forældre, hvis det drejer sig om nogle, I kender.
  •  Tag kontakt til skolen, hvis den digitale mobning er foregået i skoletiden, er foregået mellem to/flere klassekammerater, eller hvis I har brug for vejledning (klasselærer, trivselsvejleder, ledelse).

Hvad kan elever gøre i arbejdet mod mobning?

  •  Synlige opslag på gangene. Så børn og voksne forstår alvoren af at blive mobbet.
  •  Eleverne har ret og pligt til at fortælle en kendt voksen om mobning på nettet.
  •  Ældre elever fortæller mindre elever om mobning.

Hvad kan skolens ledelse inddrage og gøre i arbejdet mod mobning?

  • Give informationer på skoleintra/hjemmeside og på møder med forældre om skolens værdigrundlag i forbindelse med mobning.
  • Mobbekonsulenter/trivselsvejleder bruges som vejleder ved mobning på skolen.
  • Mobning som tema i UUP/UUL på alle årgange.
  • Årlige samtaler i afdelingerne med det pædagogiske personale om elevernes trivsel ud fra trivselsundersøgelsen med konkrete handleplaner for hver enkelt klasse/årgang/afdeling.
  • Særlig fokus på online og digital mobning, da det oftere sker uden at vi som skole kan spotte det.
  • Vejledning om, hvordan man bruger nettet, og hvad der er lovligt?

Viden som er kendt og dokumenteret, som skal bruges i det forebyggende arbejde

  •  Forældre forpligter sig til at snakke med den unge om, hvad men skriver på nettet
  • og hvordan man opfører sig i et socialt rum.
  •  De voksne er rollemodeller, som har ansvar for børn og unges trivsel.
  •  Trivselsmålinger giver et fingerpeg om trivslen og kulturen i børnegruppen.
  •  Kampen mod mobning er et langt sejt træk, som skal have særligt fokus hvert
  • skoleår.
  •  Tydelige værdier og klasseregler om mobning er essentielle.
  •  Forældre involvering har en afgørende betydning
  •  Trivsel blandt de voksne er en vigtig del af at skabe en mobbefri kultur, der omfatter
  • både børn, unge og voksne.
  •  Det er afgørende at der opbygges tolerante fællesskaber blandt eleverne og
  • forældrene.
  •  Børnene ved hvem de kan henvende sig til.
  •  At skolen har fokus på robusthed blandt eleverne.

 

Vigtige links og kontakter

http://dcum.dk/love-regler-og-anvisninger/vaerdiregelsaet-og-antimobbestrategi

Straffelovens § 267

https://redbarnet.dk/mobning

http://dcum.dk/artikler-og-debat/hvad-er-mobning

Børns Vilkår. Rådgivning for børn og unge

http://www.maryfonden.dk/da/mobning-og-trivsel

http://www.alleforenmodmobning.dk/ (folder med nyeste viden om mobning)

https://bornetelefonen.dk/ring

Nyttige tlf. numre

Børnetelefonen. 116 111
Du kan ringe om alt.
Du behøves ikke at fortælle hvem du er.
Børnetelefonen er for alle.
Godkendt af skolebestyrelsen på Vesterkærets Skole 8. november 2017