2026, starten på et nyt år. Det betyder også, at det nu er tiden at tænke i skolestart, hvis dit barn skal begynde i skole efter sommerferien.
En ny begivenhed i dit barns liv. Starten på den første rigtige uddannelse.
Vi afholder informationsmøde mandag d. 19. januar 2026 kl. 17.00-19.00. Her vil vi give jer information om skolen og skolestarten.
Vi holder ligeledes åbent hus onsdag d. 14/1 og fredag d. 16/1 fra kl. 8.00-16.00. I kigger bare forbi.
Du modtager desuden et brev i e-boks om, at du skal skrive dit barn op til skole (hvis du bor i skoledistriktet, får du brevet fra os).
Du tilmelder dit barn på følgende: Login med MitID - NemLog-in
Du skal logge ind med MitID, og indskrivningen er åben i perioden fra 7. januar til den 2. februar 2026.
Du kan allerede nu tilmelde dit barn via dette link til vores selvbetjeningsløsning
Når du indskriver dit barn i folkeskole, kan du samtidig indskrive til Skolefritidsordningen (DUS) på den valgte skole.
Vi glæder os til at byde dig og dit barn velkommen på Vesterkærets Skole, og vi glæder os til at give dit barn en god skolestart.
I kan også finde os på Facebook, hvor der er billeder og film fra vores hverdag.
Har I spørgsmål, så ring til DUS-/yngsteleder Mona Svejstrup Jensen eller skoleleder Kasper Cramer Engebjerg på tlf. 99 82 84 88.
Her kan I få afklaret evt. spørgsmål eller aftale et besøg, hvor vi viser jer rundt på vores flotte skole. Til vores informationsmøde får I også mulighed for at få en rundtur på skolen.
Vi glæder os til skolestart torsdag d. 13. august 2026 kl. 9.00 ved flagstangen i skolegården i solskin. 😊